Q&A i datarum
Lad deltagere stille spørgsmål direkte i datarummet og svar i trådede samtaler. Styr status, slet tråde, og hold budgiveres spørgsmål adskilt med private tråde. Alt logges i aktiviteten.
Q&A samler spørgsmål og svar inde i datarummet i stedet for spredt e-mail. En deltager stiller et spørgsmål, og du svarer i samme tråd. Hvert spørgsmål kan knyttes til et konkret dokument, og hele forløbet logges i aktiviteten.
Q&A er en del af modulet Datarum, som er et tilkøbsmodul. Fanen vises i rummet, men deltagere kan kun stille spørgsmål, når Q&A er slået til i indstillingerne.
1Slå Q&A til i indstillinger
Åbn rummet, og gå til indstillinger-menuen øverst (). Under Spørgsmål og svar finder du to kontakter.
Q&A-modul Deltagere kan stille spørgsmål til materialet, og I kan svare — alt logges i aktivitetsloggen.
Private tråde Gæster ser kun deres egne spørgsmål — fx så budgivere ikke ser hinandens. Slå fra for fælles Q&A.
Med Private tråde slået til ser en gæst kun de tråde, vedkommende selv har oprettet. I som ejere ser alle tråde. Slå fra, hvis I vil have en fælles Q&A, hvor deltagerne kan se hinandens spørgsmål.
2Stil et spørgsmål
I fanen Q&A klikker man Stil spørgsmål. Dialogen har tre felter:
- 1Emne — den korte overskrift, fx "Er der verserende sager på ejendommen?"
- 2Uddybning (valgfri) — beskriv spørgsmålet nærmere
- 3Vedrører dokument (valgfri) — knyt spørgsmålet til en bestemt fil, ellers "Intet dokument"
Klik Send spørgsmål. Spørgsmålet sendes til datarummets ejere, og svaret kommer her i rummet. Hver tråd vises med spørgerens e-mail, et eventuelt dokumentnavn og hvor lang tid siden, det blev oprettet.
3Svar og sæt status
Klik en tråd op for at folde den ud. Skriv i feltet Skriv et svar… og send. Hvert svar vises med afsenderens e-mail og tidspunkt.
Som ejer styrer du trådens status med en vælger med tre muligheder: Åbent, Besvaret og Lukket.
| Status | Betydning |
|---|---|
| Åbent | Spørgsmålet afventer svar |
| Besvaret | Der er givet et svar |
| Lukket | Tråden er afsluttet |
Brug Lukket til at rydde op i besvarede tråde, uden at slette dem — historikken bevares.
4Slet en tråd
Har du brug for at fjerne en tråd helt, klikker du Slet tråd nederst i den udfoldede tråd. Kun ejere kan slette.
Logges i aktiviteten
Alle Q&A-handlinger registreres i rummets aktivitetslog sammen med resten af aktiviteten — oprettede spørgsmål, svar og statusændringer. Du kan følge med under fanen Aktivitet.
Q&A virker kun, mens rummet er aktivt. Et arkiveret datarum er skrivebeskyttet, så der kan ikke oprettes eller besvares spørgsmål.